top of page
Pernille Moesgaard

August 2022

Opdateret: 10. okt. 2022

Så er vi vældig godt i gang med det nye skoleår, og hvilken fornøjelse det er, at have fuld liv på skolen igen. Alle øver sig på at komme i gang med arbejdet, falde på plads i nye klasser, og for de allermindste i 0. klasse er alt nyt, og hold da op, hvor de bare klarer det flot, de færdes på skolen, som om de aldrig har bestilt andet.


Tak for en dejlig lejrtur til Hemmet Strand og Bork Vikingehavn, det var et par gode og sjove dage. I den forbindelse er der et par dolke på kontoret, der gerne vil hjem til deres ejermænd igen, som dem må I forældre gerne komme og hente ved lejlighed.


Bork Vikingehavn var en lille forsmag på årets første emneuge, som vi afholder for hele skolen i uge 36. Når vi afholder emneuger har alle elever fri kl. 13.30 mandag-torsdag og 13.15 fredag, og der bliver ikke brug for at medbringe idrætstøj.


Som tidligere nævnt, er det muligt at bestille mælk til madpakken, det sker via https://www.skolemaelk.dk/


Fra 8. september er der igen mulighed for skolemad om torsdagen. Man kan læse mere på

https://www.godskolemad.dk, hvor man kan oprette en profil og klikke ind og se menuerne, om det er noget for ens barn. Menuerne er tilgængelige nu. I praksis foregår det således, at I bestiller og betaler maden, og så sørger vi for at få det hentet i Spjald om torsdagen.

Både skolemælk og skolemad er naturligvis fuldstændig frivilligt.


Lidt til kalenderen:

Den 3. september fra 14-17 fejrer vi Friskolens 30-års jubilæum, samt indvielse af vores nye tag, husk alle er velkomne, store og små, unge som gamle, så tag gerne naboen under armen til en hyggelig eftermiddag.


Den 8. september holder vi Fælles forældremøde fra kl. 17 til ca. 19. Det er supervigtigt, at alle hjem er repræsenteret med mindst en forælder, da det er denne aften, der laves klasseaftaler, og informeres og diskuteres forskellige aftaler og/eller tiltag. Vi glæder os til at se så mange som muligt.


Endelig er det tid til at få organiseret efterårets og vinterens weekendrengøring, så vi kan hjælpes ad med at holde vores skole ren og indbydende for børnene. Tilmelding sker på linket herunder, hvor I også finder lidt flere informationer. Det er en forventning fra skolen, at alle elever er repræsenteret ved rengøring med to voksne. Har man flere børn på skolen, skal man IKKE gange op.



På hele personalets vegne,

Pernille

23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Månedsbrev august

Kære forældre Så er vi startet op igen efter sommerferien. Dejligt med noget liv, grin og spræl igen. Vi har nu været i gang i et par...

En lille hilsen

Kære forældre Så er jeg efterhånden ved at have været på skolen i et par uger. Sikke et skønt sted med en masse dejlige børn. Det har...

Comments


bottom of page