Kære alle
Som nævnt i forrige nyhedsbrev, så er slutspurten sat ind mod sommerferien, og vi fylder godt op på aktivitetskontoen. I dag har vi sendt 5. klasse med Nicolai i skaterparken i Skjern, men 6./7. klassen er kørt helt til Børglum Kloster i Nordjylland, som afslutning på en roman, de har læst; ”Dværgen fra Normandiet.” I den roman er beskrevet et vævet Bayeux tapet, som man kan blive klogere på deroppe. Turen går vist også til Rubjerg Knude Fyr, når de nu er på de kanter. Forhåbentlig har de en dejlig, men lang dag sammen med Ann og Ruth, der har været så sød at tilbyde at køre med.
Her følger lidt flere datoer til kalenderen, og info om de sidste anderledes aktiviteter.
Mandag den 12. juni skal vi have springdag på Brejninggaard Efterskole. Alle skal derfor have en lille rygsæk med madpakke og drikkedunk med. Husk tøj fleksibelt tøj, man kan bevæge sig i. 3.-7. klasse cykler derover, så de skal huske cykler, hjelm og vest. 2. Klasse får lov selv at vælge, om de vil cykle eller køres, mens Lilleklassen bliver kørt. 2. klasses forældre bedes give en melding til Pernille senest fredag, hvis jeres barn ønsker at cykle. Sidder der en forælder, der kan hjælpe med at køre en bilfuld til Brejninggård kl. ca. 8.45 eller hente derovre k. 12, hører jeg meget gerne fra jer.
Onsdag den 21. juni skal vi ud til Ølstrup Jagtforenings skydeklub og samle haglskåle sammen mod et beløb, som børnene får lov til at bestemme, hvad skal bruges til. Alle skal denne dag afsted på cyklen, så husk den, hjelm, vest, samt en lille taske med madpakke og drikkedunk.
Torsdag d. 22. juni - sommerfest 😊 forhåbentlig har I allerede sat krydset. Mere information følger i særskilt invitation.
Fredag den 23. juni - sidste skoledag. Alle har fri kl. 12.00
Efter sommerferien har vi følgende planer:
21.-25. august: 6. og 7. klasse til Bornholm
24.-25. august: 0.-5. klasse tager på introtur til Bjærgeborg ved Hvide Sande
Det bliver aldeles fremragende!
På hele personalets vegne,
Pernille
Comments