top of page
  • Pernille Moesgaard

En hilsen fra friskolen

Kære alle

Så er det blevet tid til en sidste hilsen fra mig. Inden længe ringer klokken til påskeferie og ærligt, så er det her på ingen måde en dag jeg har set frem til - at skulle sige farvel til alle vores skønne elever og mine fantastiske kollegaer. De første tårer er allerede grædt, da børnene i samarbejde med lærerne havde udvalgt nogle af mine yndlingssange, som vi sang til morgensamling, suk


Jeg vil gerne takke jer alle for at fantastisk godt samarbejde - Ølstrup Friskole er uden tvivl en skøn plet at være på, og jeg kommer til at savne det hele.


I denne uge har jeg haft fornøjelsen af at være i godt selskab med Friskolens nye uofficielle leder, Malene, hvor vi har nået at overlevere mest muligt, så Malene har noget at starte på. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at noget af det, som jeg har fundet svært at balancere, har været kommunikationsformen på messenger, da messenger også fylder meget i ens private liv, og dermed kan man hurtigt stå med følelsen af at være konstant ”på”. Derfor har jeg anbefalet Malene at lave en arbejdsprofil på facebook, som bliver den, hun bruger til Ølstrup Friskole sammen med en arbejdsmobil, og dermed får lettere ved at adskille arbejds- og privatliv. For Malenes skyld håber jeg I vil respektere dette. Profilen hedder ”Malene Ølstrup Friskole”.


Dette er også et godt tidspunkt lige at minde alle forældre om, at vi helst modtager skriftlige henvendelser over mail, samt at sygefravær skal meldes ind på skoletelefonen om morgen på SMS 2383 2009, så vi bedst muligt sikrer, at relevante beskeder når frem til de medarbejdere, som står klar på de forskellige dage. Ved akut opståede behov i jeres familier skal I naturligvis fortsat ringe os op.


Men kære alle, tak for nu og for at jeg måtte være en del af et skønt fællesskab. Pas godt på jer selv og hinanden. Vi ses til generalforsamlingen den 9. april


De bedste og varmeste hilsner fra Pernille

48 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

En lille hilsen

Kære forældre Så er jeg efterhånden ved at have været på skolen i et par uger. Sikke et skønt sted med en masse dejlige børn. Det har været nogle uger med ”run” på med mange nye input, men også nogle

Primo december

Kære alle December har overtaget kalenderen og allerede vist sig fra sin skønneste side med sne - det er noget vi kan li’! Husk varmt tøj og tørre strømper på garderoben. Man må gerne med bringe egen

Medio november

Kære alle Tiden flyver afsted, og vi har lagt en god emneuge bag os, hvor vi arbejdede med Egypten og alt dens mystik fra tidligere tider. Det er altid dejligt med emneuger, hvor små og store har glæd

bottom of page