top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 20

Kære alle

Så er det tid til en lille status fra friskolen. Vi er, som I nok har bemærket, godt i gang med tagprojektet. Det går godt og efter planen. Da taget først kom af, blev det tydeligt, at der ikke var så god isolering af overetagen, men det får vi så rådet bod på nu. Det bliver vi vældig glade for fremadrettet i forhold til varmeregningen. Tak til alle jer, der bakker op med frivillig hjælp, så vi kan holde prisen mest muligt nede, det er virkelig afgørende for vores lille skole, og jeg lytter mig til, at der er rigtig god stemning, når der arbejdes. Det glæder mig og bestyrelsen meget, at der løftes så godt i flok!


Lilleklassen er blevet flyttet ned i barakken, og det har de virkelig klaret flot, selvom det var helt nyt for dem, og det er lidt trangt, men det får vi det bedste ud af.


6. og 7. klasse har været med Ann på Arlas Madlejr på Helnæs på Fyn, og de havde fire gode og lærerige dage i sidste uge. Der blev både parteret kyllinger og flået fisk, og der var også fokus på madspild og resteudnyttelse.


De resterende børn havde en lidt anderledes uge derhjemme med forskellige værksteder, og der blev delt lidt op i klasserne, så man havde tid sammen med sine kommende klassekammerater. Der blev også tid til en god social tur til Momhøje naturcenter mandag formiddag.


Vi har også haft besøg af Dragerne fra Børnenes Rige to gange, som nu for alvor skal til at snuse lidt til skolelivet frem mod sommerferien. De er en herlig flok, det bliver så godt at få dem op på skolen.


I denne uge har mellemklassen været på Tange Elmuseum, og lære om energi - vindmøller og lyn. Det havde været en rigtig god dag med en virkelig god og engageret rundviser, og børnene var meget optagede af det.


Hav en dejlig weekend og Kristi Himmelfartsferie, når vi når dertil i næste uge.

På hele personalet vegne,


Pernille




25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Tiden flyver afsted, og vi har lagt en god emneuge bag os, hvor vi arbejdede med Egypten og alt dens mystik fra tidligere tider. Det er altid dejligt med emneuger, hvor små og store har glæd

Kære alle Tiden flyver afsted, når man har det godt. Faktisk kan man blive helt overrasket over, at det allerede er næste fredag, den 13. oktober, vi afholder skolernes motionsløb og ønsker hinanden g

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

bottom of page