top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 24

Kære alle

Denne andensidste skoleuge er blevet godt og grundigt brugt. Der er blevet knoklet igennem, og alligevel begynder der at gå lidt feriestemning i timerne. Børnene kommer med et hav af gode forslag om sjov og ballade, nu hvor det alligevel er lige ved og næsten… Jeg kan sige jer, man indimellem kan gå og få nogle gode grin for sig selv.


Mange brikker er ved at falde på plads i forhold til næste skoleår, og derfor kan vi nu løfte lidt af sløret for de foreløbige planer - klasseinddelinger og dansk-/matematiklærerfunktioner bliver som følger:


Klasselærer Dansklærer Matematiklærer

0.-2. klasse Kirsten Kirsten og Pernille Pernille

3.-4. klasse Lene Lene Ann

5.-7. klasse Ann Ann Gulla


Nu hvor vi er i planlægningshjørnet, vil jeg gerne lige slå et slag for vores buskørsel. Det koster 300 kr. pr. måned/pr. familie at få kørt børn til og fra skolen. Der er stadige ledige pladser i bussen, og så længe der er det, er det frit slag for alle at byde ind, uanset hvor tæt man bor på skolen. Så slå lige på tråden, hvis I gerne vil være en del af busordningen i det kommende skoleår. OG kender I mon én, der kunne have lyst til at hjælpe med at være en del af vores busbande, så giv os lige et lille hint.

Sommerferie = sommerrengøring. Det er snart tid for den årlige sommerrengøring, så skolen bliver klar og fin til næste skoleår. Ligesom til weekendrengøring, forventer vi at hver familie stiller med 2 voksne.

Klik ind på doodlen her hurtigst muligt, for at tilmelde jer:

https://doodle.com/poll/9s5vcv38t69ccvpu?utm_source=poll&utm_medium=link

Giv mig en melding, hvis ingen af tiderne passer, og hvornår det i så fald kan passe ind i løbet af sommerferien. TAK for hjælpen.


Sidste skoledag på fredag er en kort dag, hvor vi rigtig hygger os, og slutter af med en is, inden alle børn får fri kl. 12.00


Nu er vi klar til at runde skoleåret af med en festlig afslutning i næste uge. Vi håber rigtig mange af jer har tid og lyst til at deltage i sommerfesten på torsdag, søskende er meget velkomne. Husk sidste tilmelding på mandag.


Rigtig god weekend!


På hele personalets vegne, Pernille


27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

En lille hilsen

Kære forældre Så er jeg efterhånden ved at have været på skolen i et par uger. Sikke et skønt sted med en masse dejlige børn. Det har været nogle uger med ”run” på med mange nye input, men også nogle

En hilsen fra friskolen

Kære alle Så er det blevet tid til en sidste hilsen fra mig. Inden længe ringer klokken til påskeferie og ærligt, så er det her på ingen måde en dag jeg har set frem til - at skulle sige farvel til al

Primo december

Kære alle December har overtaget kalenderen og allerede vist sig fra sin skønneste side med sne - det er noget vi kan li’! Husk varmt tøj og tørre strømper på garderoben. Man må gerne med bringe egen

bottom of page