top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 32

Kære alle

Sikke en dejlig, om end kort, uge vi har haft! Hvor var det skønt at få alle vores skønne børn tilbage på skolen. De var bare max klar til at vende tilbage efter en god, lang ferie, og det var tydeligt, at gensynsglæden med kammeraterne var stor. Vi var særligt glade for at kunne byde velkommen til Arthur og Elvis i 0. klasse og Laura i 6. klasse. Stort og varmt velkommen til jer og jeres familier, skal lyde fra os alle her på Ølstrup friskole, vi glæder os til at lære jer at kende.

Tak til alle jer forældre, der var med 1. skoledag.


Denne uge har været en intro-uge, hvor vi ikke har fulgt det nye skema, men haft masser af tid med klasselæreren. 0/1/2. klasse skal især lige finde ind i nye relationer, så de har de haft god glæde af den lidt flydende tid. Torsdag tog de en tur på stadion og opfriskede bogstaver og legede.


3/4. klasse er så småt startet op på et længerevarende forløb om hvaler, og tog i den forbindelse på udflugt fredag for at se hvalskelettet i Nymindegab og Fiskeriets Hus i Hvide Sande. Det var en rigtig fin dag med masser af nye inputs. Mange tak til Dorthe, som var med på turen og chauffør. Det er guld værd med sådan en hjælper!


5/6/7. klasse har blandt andet fået helt styr på hvordan klassens regler skal være. De er gået i gang med at arbejde med Danmarks øer, hvor 6/7. fordyber sig i Bornholm, forud for deres Bornholmertur. Der er stor begejstring for turen at spore, det bliver bare fedt at komme afsted.


I næste uge starter vi igen op med frugtboden - dog vil den fremover være at finde på lærerværelset, så færrest mulige rører ved frugten. Frugtmærker kan købes på kontoret - 20 stk. for 50 kr.


Den 28. august løber Vestjyllands Smukkeste Cykelløb af stablen. Løbet køres fra Torsted i år, og vi har derfor kun brug for at finde vejhjælpere. Vi skal bruge min. 3 personer, der kan afsætte 1-2 timer på dagen til at stå vejvagt. Men det er da sjovest, hvis man har en makker at stå med �� Meld tilbage hurtigst muligt til mig, hvis du/I kan hjælpe.


Endelig vil jeg gerne minde om, at det på torsdag d. 19. august fra 17-19, vi afholder fælles forældremøde.


Hav en rigtig dejlig weekend!


På hele personalets vegne,

Pernille

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Tiden flyver afsted, og vi har lagt en god emneuge bag os, hvor vi arbejdede med Egypten og alt dens mystik fra tidligere tider. Det er altid dejligt med emneuger, hvor små og store har glæd

Kære alle Tiden flyver afsted, når man har det godt. Faktisk kan man blive helt overrasket over, at det allerede er næste fredag, den 13. oktober, vi afholder skolernes motionsløb og ønsker hinanden g

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

bottom of page