top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 34

Det startede så godt, og sluttede – tja, knap så godt. Men sådan er livet jo, fuldt af op- og nedture, og heldigvis var den midlertidige lukning af skolen fredag kun et lille bump på vejen, da skolen igen er åben på normal vis fra på mandag.


Det har bortset fra slutningen, været en en rigtig dejlig uge. Alle klasser er godt i gang med skemaet, og man kan stille og roligt mærke, hvordan eleverne er ved at finde ind i en god hverdag igen, og lære alle de nye rutiner at kende.


Tirsdag var dog uden for skemaet, da havde vi en skøn dag i Wow-park. Vejret var perfekt, og der blev hoppet, gynget, klappet geder og meget andet, og vi blev forkælet med sandwices, juice og lækre is. Vi sender Ungdomsskolen en stor tak for, at vi fik muligheden for sådan en fin dag i skoven.


Kirsten har haft kyllinger med, som blev beundret og nusset til den store guldmedalje. Det er heller ikke nemt at stå for sådan nogle små, gule dunbolde, og hvor er det skønt med sådan nogle små tiltag, der beriger børnenes hverdag.


I løbet af ugen fik vi også vores nye PC’ere op og køre, og der er nu lavet system i dem, så eleverne i mellem- og storeklassen ved præcis hvilken PC, de skal bruge. Lilleklassen bruger primært vores iPads. Vi håber, det nye tiltag med systemet vil medføre, at der bliver passet ekstra godt på PC’erne. De er så fine, og der skal lyde endnu en KÆMPE TAK til støtteforeningen for den flotte donation. Det var lige, hvad vi havde brug for, da de gamle var ved at være godt udtjente. Også en stor tak til Sally og hendes mand Nicolaj for det store arbejde med klargøringen af dem!


Lidt til kalenderen:


Torsdag den 3. september til fredag den 4. september drager hele skolen på introtur. Turen går til Vardeborg ved Vejers Strand, hvor vi skal hygge os et godt døgns tid. Det bliver SÅÅÅ hyggeligt!


Onsdag den 16.september kl 17.00 holder vi stort fælles forældremøde og en ganske kort ekstraordinær generalforsamling. Så sæt endelig også et stort kryds i kalenderen der!


Rigtig god weekend!


På hele personalets vegne, Pernille





30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page