top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 34

Kære alle


En dejlig uge er fløjet afsted med alle mulige gode projekter, men det helt store højdepunkt var selvfølgelig årets lejrtur for hele skolen. Og sikke en dejlig tur vi har haft!

Vi havde valgt, at vi denne gang skulle prøve at tage toget, hvilket faldt i rigtig god jord hos mange af børnene. Faktisk var der flere af dem, der ikke mente de havde kørt med tog før, så det var godt, vi fik prøvet det. Da vi nåede til Silkeborg, hoppede vi på bybussen mod vores endelige destination - Paradislejren.

Og faktisk levede lejren meget godt op til sit navn, og vi havde masser af tid til at lege, dyste, spille, bage snobrød og fange græshopper, snegle og frøer i de dejlige omgivelser.


Børnene har virkelig nydt det, og i den grad været gode til at hygge sig på kryds og tværs af alder, det er så bekræftende at se.


Fredag sluttede turen af med en tur til Himmelbjerget, hvor vi startede på toppen, gik ned til Julsø og så op på toppen igen, for at få følelsen af, hvordan de mange meter føles, og det var da også en vældig god udfordring, som ikke alle synes var lige fantastisk. Det var udsigten til gengæld, og den var vi alle enige om var rigtig smuk.


Så kære elever, tak for en rigtig dejlig lejrtur - I har klaret det Så flot!


På hele personalets vegne,


Pernille




14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Tiden flyver afsted, og vi har lagt en god emneuge bag os, hvor vi arbejdede med Egypten og alt dens mystik fra tidligere tider. Det er altid dejligt med emneuger, hvor små og store har glæd

Kære alle Tiden flyver afsted, når man har det godt. Faktisk kan man blive helt overrasket over, at det allerede er næste fredag, den 13. oktober, vi afholder skolernes motionsløb og ønsker hinanden g

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

bottom of page