top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 35

Uge 35 bød på den første uge, hvor vi vi ikke har lavet de helt store svinkeærinder i forhold til skemaet.


Det er nu, vi rigtig kan se, hvordan eleverne begynder at kende rutinerne, og vi arbejder os stille derhen imod, hvor vi gerne vil have dem. Det kræver en del observationer og tilpasninger, men vi klør på med krum hals. Det bliver rigtig godt.


Torsdag i Natur/teknologi tog Mellemklassen en tur hjem til Mike, hvor der blev kigget på køer og nusset med kalve og til flere drenges store glæde, var der også lidt tid til at ”sparke dæk” på den flotte mejetærsker. Tak for den oplevelse.


Kirsten og Lilleklassen gik i gang med at lave bål, og det var helt børnenes fortjeneste, at det lykkedes. De fik nemlig hver især to tændstikker, og så måtte de på skift give det et forsøg. En lille pandekage blev der tid til at nyde i den friske luft, og børnene nød samarbejdet omkring bålet.

Det er dejligt, at vi har gode hjælpere, når vi i næste uge drager på lejr, hvis vi skulle finde på at tænde bål.


Fredag i fællestimen brugte vi lidt tid på at snakke lejrtur og se billeder af Vardeborg. Det er første lejrtur for mange af vores elever i år, og vi kan godt mærke, at der er stor spænding omkring det.


En anden kæmpe stor begivenhed fandt sted i torsdags, hvor bestyrelsens formand og næstformand Ole Kjær og Niels Peter Jensen kom hjem med skolens nye bus... Nøj, hvor er den flot!! Jeg er sikker på, at den kommer til at gøre stor glæde og give os yderligere frihed i vores hverdag.

Planen med bussen er også, at den vil kunne lejes af byens borgere, og det kommer I til at høre meget mere om, vi skal lige have detaljerne helt på plads.


Jeg vil for god ordens skyld minde om, at 1. september er deadline for at søge tilskud til friplads. Sally har tidligere rundsendt dokumentet til alle forældre.


På hele personalets vegne, Pernille




23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

Kære alle Som nævnt i forrige nyhedsbrev, så er slutspurten sat ind mod sommerferien, og vi fylder godt op på aktivitetskontoen. I dag har vi sendt 5. klasse med Nicolai i skaterparken i Skjern, men 6

Kære alle Så er vi ved at sætte slutspurten ind frem mod sommerferien. Det er denne tid på året, hvor man går i en blanding af alle mulige sindsstemninger, der spænder fra glæde over det man har nået,

bottom of page