top of page
Pernille Moesgaard

Ugebrev - 35

Uge 35

Septembers himmel er så blå… Sikke en skøn uge det har været, hvor vi virkelig har nydt det gode vejr. Og heldigvis ser det ud til, at det fortsætter i den kommende uge. Det passer os helt perfekt, da vi mandag morgen sender 6. og 7. klasse afsted til Bornholm sammen med Ann og Martin Kirkegaard, og resten af skolen laver en emneuge, hvor vi har naturen og bevægelse i fokus.


I næste uge er det ”Naturens Uge” på landsplan, og i den forbindelse har vi aftalt med Ølstrup Jagtforening, at vi mandag cykler ud og renser deres bane for patronhylstre og passer på naturen, mod at vi til gengæld tjener 2500 kr. Derfor vil vi næste fredag, på demokratisk vis, tage en beslutning om, hvad børnene ønsker disse penge skal bruges til.


HUSK derfor at alle børn skal medbringe cykel, hjelm og trafikvest på mandag. 3/4/5. klasse skal ligeledes huske det på onsdag.


Alle elever kan i næste uge skifte skoletasken ud med en mindre rygsæk med et penalhus, god madpakke, drikkedunk og tøj/fodtøj efter vejret og som man kan bevæge sig i. 3/4. klasse arbejder nogle af dagene videre med hvaler, hvorfor de også skal huske deres roman ”Kaskelotternes sang”.


Hver eftermiddag slutter vi fælles af med fællesidræt, og alle børn har fri kl. 13.30 hver dag.

Fra denne uge vil jeg gerne fremhæve vores elevmøde. Lasse og Dirch fra 6. klasse styrede op fornemste vis slagets gang med PowerPoint, Lasse som ordstyrer og Dirch som referent. Der var mange gode inputs fra både store og små - det er så fedt. Vi fik tilmed lavet et flagudvalg; Lasse og Viktor I., der hjælper med at få hejst flaget på fødselsdage. SÅDAN drenge - super initiativ!


Husk at sygdom skal meldes ind som SMS på skolens tlf. 23 83 20 09. Den tjekker vi hver morgen inden ringetid. Hvis der sendes SMS’er i løbet af dagen med anden info fx legeaftaler, kan vi ikke love, at vi ser det, før skoledagen er slut og børnene er gået hjem, da alle er optagede af undervisning. Så RING til os, hvis der er vigtig info i løbet af dagen.


Jeg vedhæfter en lille reklame for Kulturskolen, hvis det kunne have interesse for nogen, ligesom nogen elever har efterspurgt klassebillederne fra 1. skoledag, så dem får I også lige med.


Vi ønsker jer en rigtig dejlig weekend.

På hele personalets vegne, Pernille




14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Månedsbrev august

Kære forældre Så er vi startet op igen efter sommerferien. Dejligt med noget liv, grin og spræl igen. Vi har nu været i gang i et par...

En lille hilsen

Kære forældre Så er jeg efterhånden ved at have været på skolen i et par uger. Sikke et skønt sted med en masse dejlige børn. Det har...

Comments


bottom of page