top of page
  • Forfatters billedeØlstrup Friskole

Ugebrev - 38



Kære alle

Fra bestyrelsen og mig skal der lyde en kæmpe stor tak til alle de forældre og børn, der mødte op til arbejdsdag i lørdags. Der blev virkelig gået til den, og sikke mange fine ting, der blev udrettet. Fantastisk med hjælp til at holde vores skole flot.


Efterår = våd hoppepude… Hold nu op, hvor en våd hoppepude bare kan noget. Der er kæmpe søgning på den, og sidst på ugen stod hele faldpuden med vand. Den fristelse er altså alt for stor at modstå, så vi har herligt mange våde børn i tiden 😉 Det er en god påmindelse om, at det er tid til at få opdateret tasker med ekstra tøj til efterårssæson, og kom gerne godt med ekstra strømper, undertøj og bukser i.


Skemaet i denne uge har ikke budt på de store udskejelser, men det er dejligt med et godt træk til faste og genkendelige arbejdsgange.


Til fagdag i onsdags var 0/1/2. klasse en tur i kirken og få en rundvisning. Inge-Dorthe fortalte spændende historier om hvor gammel kirken er, barnedåb i gamle dage og tyveriet af altermaleriet. Vi fik også lov at komme op i klokketårnet og høre klokken ringe. De var rigtig dygtige til at være med og lytte, men de var også meget optagede af historierne. Torsdag satte Kirsten gang i sin tutti-frutti sammen med klassen, så de producerede hyldebærsaft til alle dem, der havde lyst til at smage.


3/4. klasse havde teknologiforståelse, så de arbejdede med robotter, hvor den stod på programmering og testning af de tegnede baner, som børnene lavede. Det er sjovt at se, hvad man kan få sådan nogle små tingester til, og generelt er det et ret stort hit ved børnene.


5/6/7. klasse startede et nyt emne op omkring energiformer. I grupper kastede de sig over store emner som sol- og vindenergi samt biogas. Dette fortsætter de med i næste uge.

Så er der endelig nyt omkring test på skolerne fra den 1. oktober 2021.

Den korte udgave er, at:

  • Der skal på skolerne tilbydes en ugentlig test til alle 9 – 11-årige elever samt ikke vaccinerede børn fra 12 år. Det er en kommunal opgave

  • Der skal etableres et udrykningshold, der skal kunne teste alle børn, der defineres som nære kontakter. Det er en kommunal opgave, og test skal ske på dag 0 – altså på selve dagen hvor smitten konstateres. Det er også en kommunal opgave

Jeg sender yderligere info til jer forældre, der har børn i 3. klasse og opefter.


På hele personalets vegne, Pernille

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

Kære alle Som nævnt i forrige nyhedsbrev, så er slutspurten sat ind mod sommerferien, og vi fylder godt op på aktivitetskontoen. I dag har vi sendt 5. klasse med Nicolai i skaterparken i Skjern, men 6

Kære alle Så er vi ved at sætte slutspurten ind frem mod sommerferien. Det er denne tid på året, hvor man går i en blanding af alle mulige sindsstemninger, der spænder fra glæde over det man har nået,

bottom of page