top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 4

Kære alle

Sikke en uge. Der har været stort mandefald blandt både børn og voksne. Corona har haft sit indtog i elevgruppen, men umiddelbart virker det til at smittekæderne i skolen blev brudt. Men det går godt nok stærkt lige nu, så nu må vi se, hvordan det udvikler sig. Vi gør alt hvad vi kan, for at opretholde en rimelig hverdag for børnene, men der har været mange ændringer i ugen, og vi har været megaheldige, at Helle har givet en kæmpe hånd med.


Jeg har selv været sendt hjem med Corona i denne uge, og jeg må sige, hvor det har været fantastisk at mærke, hvordan alle teamer sammen og får det hele til at gå op i en højere enhed. Og fordelen ved vores lille skole er, at børnene kender alle voksne godt og er trygge ved dem, så de håndterer så flot, at planerne bliver ændret.


I løbet af ugen kom der også helt nye ændringer for isolation, så nu kan børnene hurtigere komme tilbage i skolen, og der er ikke krav om isolation længere, hvis der er smitte i husstanden fx hvis en søskende er smittet.


Derudover frafalder nærmest alle restriktioner i samfundet fra 1. februar, men vi ved endnu ikke, om der fortsat er restriktioner på skoleområdet. Det samme gælder på testområdet, der kommer også til at ske ændringer igen, men jeg ved endnu ikke hvilke. Jeg melder selvfølgelig ud, når der er nyt.


Vi fik i denne uge skudt gang i skolemad igen, og ønsker man at være med i ordningen, så læs mere på www.godskolemad.dk


Rigtig god weekend til alle.


På hele personalets vegne,


Pernille

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page