top of page

Ugebrev - 40

Pernille Moesgaard

Tiden flyver afsted i rasende fart, og børnene er begyndt at tælle ned til efterårsferien, som jo allerede starter næste fredag. Det betyder at en fast tradition, nemlig Skolernes Motionsløb, løber af stablen. Mange skoler har i år aflyst det, men vi fastholder arrangementet, da vi jo ikke er så mange. Som tidligere år, skal alle lave ”Bike and run”, hvor de skal ud at løbe rundt om søen og cykle ”jordbærruten”. 0.-1. klasse laver dog deres eget løb sammen med Kirsten på en lidt mindre rute. Det er en dag, hvor I forældre er meget velkomne til at komme og deltage, det er så hyggeligt for børnene med følgeskab og

support rundt på ruten. Man må også meget gerne komme og hjælpe med at stå post etc. Giv mig lige besked, hvis vi kan regne med en hjælpende hånd.

Husk at få cyklen tjekket med luft og bremser, så børnene kan give den fuld gas.

Medbring: cykel, hjelm, trafikvest, madpakke og drikkedunk.


Børnene har fri kl. 12.00 på fredag, og vi har naturligvis opsyn med dem, der skal i SFO, til de er klar til dem kl. 12.30. Giv os derfor en melding, hvis dit barn skal i SFO.


Den forgangne uge har budt på masser af spændende projekter. I lærergruppen har vi fokus på at hjælpe hinanden med at huske på at flytte undervisningen ud af klasselokalet med jævne mellemrum. Det være sig enten i salen, skolegården, ude i Ølstrup og omegn eller på ture længere væk. Det giver undervisningen en ekstra dimension og også et godt afbræk fra de daglige rutiner. Men det kan også være noget af en øvelse, når man lige pludselig skal løse opgaver af forskellig art i nye og spændende omgivelser, og det er der god læring i.


Lilleklassen har i den forbindelse været på stadion og ledt efter vokaler i de mange bandereklamer, og de var vældigt engagerede i det.


Mellemklassen har været en tur på biblioteket i Ringkøbing og låne frilæsningsbøger, og er desuden fortsat med deres cykeltema i N/T, hvor der er blevet målt, regnet og tegnet.


Storeklassen deltog onsdag i Ultra:bit LIVE, hvor de deltog online sammen med flere andre skoler. Et af de indsendte superdyr kom i finalen, og det var da rigtig flot!

Fredag sprang hele klassen på cyklerne og cyklede ud til skoleskoven, hvor der blev indsamlet blade til et N/T-projekt.


Alt i alt en rigtig dejlig uge, hvor vi har hørt om Pippi Langstrømpe til morgensamling, og hvor mellemklassen har fået afholdt skolehjemsamtaler. Lille- og storeklassen følger trop efter efterårsferien. Mere info herom følger.


Rigtig god weekend.


På hele personalets vegne


Pernille

24 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Månedsbrev august

Kære forældre Så er vi startet op igen efter sommerferien. Dejligt med noget liv, grin og spræl igen. Vi har nu været i gang i et par...

En lille hilsen

Kære forældre Så er jeg efterhånden ved at have været på skolen i et par uger. Sikke et skønt sted med en masse dejlige børn. Det har...

Comments


bottom of page