top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 41

Kære alle

Cirka en fjerdedel af skoleåret er allerede gået, det kan man jo godt blive lidt forundret over, men vi er i hvert fald gået på efterårsferie med en mega god indsats fra alle vores seje elever. Hele 150 km har de løbet og 450 km cyklet. Sådan!

Stort tak til de hjælpere, der stod post i dag og sikrede, at alle børn kom trygt rundt på ruten, det er vi virkelig glade for.


Ugen har budt på godt og blandet arbejde, hvor der er blevet brugt gode kræfter, men der er også nogen, der er ved at trænge til at få ladet batterierne op i ferien.


Ugen efter efterårsferien (uge 43) bliver lidt anderledes, da vi har noget ferie, der skal afvikles, så der drager Gulla til Island.

Mandag starter vi ud med at være lidt aktive, så der skal børnene have tøj på, de kan bevæge sig i. Det har været et ønske fra elevmøderne, at hele skolen skulle prøve at se film sammen en dag, så det gør vi også mandag. Man må derfor gerne medbringe et tæppe eller måske en pude. Skoletasken må blive hjemme denne dag.


Tirsdag skal 5/6/7. på Teknisk Skole i Skjern. Vi sørger for transporten, og eleverne er hjemme igen ca. 13.30 Resten af ugen, vil der forekomme lidt omrokering af timerne i primært 5/6/7. klasse.


3/4. klasse skal starte til svømning om onsdagen i ugen efter ferien, så derfor skal de huske svømmetøj og håndklæde. Vores trofaste busbande hjælper os med kørsel - KÆMPE tak til jer!


I uge 43 skyder vi ligeledes gang i skolehjemsamtaler. Det bliver 0/1/2. klasse, der åbner ballet tirsdag og onsdag, og der er stadig et par stykker, der mangler at melde sig på en tid.


Endelig vil vi gerne opfordre til en grundig oprydning i taskerne og tjek af penalhuse. Særligt 3/4. klasse, da vi mangler en lille firkantet, orange ”klods”, som blev væk forleden, da de arbejdede med robotter.


Vi vil ønske jer alle en rigtig god og afslappende ferie.


På hele personalets vegne,


Pernille



10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page