top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 44

Kære alle

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der desværre er rigtig mange tilfælde af coronasmittede i tiden, så jeg vedhæfter for god ordens skyld samtykke til 0. dags test, hvis nogen ønsker at komme med på den vogn, såfremt vi får smitteudbrud på skolen. Det betyder, at hvis vi har jeres samtykke, kan barnet testes på skolen, når testteamet rykker ekstraordinært ud i forbindelse med udbrud. Hvis ikke vi har samtykket skal forældrene til de børn, der er nærkontakt selv sørge for PCR-test, og barnet må først møde op i skole igen, når der foreligger et negativt testsvar.


I næste uge har vi emneuge om ”Gamle dage” Vi har mange spændende ting på programmet, og mandag starter vi ugen ud med en tur til den Gamle By i Århus. Eleverne møder ind til normal tid, og vi forventer at være hjemme ca. 14.30. SFO’en har fået besked om, at børnene kommer senere. De øvrige dage har børnene fra 13.30. Vi håber på en skøn uge, med masser af refleksion og aha-oplevelser omkring vores egen rolle i samfundet nu, og for ca. 100 år siden.


Lene har varmet op, så morgensamling har også i denne uge handlet om ”gamle dage - da

bedstemor/oldemor var barn, hvor vi også prøvede nogle gamle sang- og selskabslege.

Sidste fredag fik Ølstrup Friskole sammen med ØGU og HUIF overrakt en flot check fra OK benzin på 25.028,89 til deling. Vi takker jer alle, for at I støtter OK, så de kan støtte os. I den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for at få at tjekke sin OK app, om den er sat op til, at man støtter Ølstrup. Det er helt gratis og uforpligtende, så det er alletiders mulighed for at hjælpe med at samle penge sammen til friskolen.


Endelig har jeg en bøn fra støtteforeningen. De har brug for hjælp i forbindelse med julefrokost til følgende opgaver:


Fredag den 3. december: 17-20 borddækning - vi afslutter med pizza

Lørdag den 4. december: 17-21 servering til festen

Søndag den 5. december: 10-13 oprydning

I bedes melde tilbage til Karina Knudsen på tlf. 22 72 22 41 eller

Mette Fjordside på tlf. 22 13 62 13.


Håber rigtig mange vil give et nap med, så støtteforeningen når I mål med et alletiders arrangement.

I ønskes en rigtig god weekend.


På hele personalets vegne,


Pernille

11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page