top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 46

Årets første emneuge er veloverstået, og sikke en skøn uge, det har været! Temaet har været FN’s Verdensmål. Vi startede derfor ugen ud med en fællestur til Økolariet i Vejle, hvor de har spændende udstillinger om bæredygtighed. Her så vi nærmere på affald, vandets kredsløb, sundhed for krop og naturen og meget mere. Det var en rigtig god og lærerig dag, der bestemt kan anbefales for hele familien.


Vi har haft fælles morgensamling, som vi plejer, hvor vi har gennemgået de 17 mål og set små filmklip. Og det ER da godt nok langhåret at tale om bæredygtighed, ligestilling mellem kønnene, retfærdighed og stærke institutioner, når man er barn, men vi tror på, at gentagelser og nedbrydning i mindre dele, kan gøre det virkelighedsnært for børnene. Det er jo i højeste grad, deres fremtid, det drejer sig om, og de har været meget optagede af emnet.


Derfor har det også været meget forskelligt, hvad man har arbejdet med i klasserne. Lilleklassen har været meget optaget af affald – hvordan man sorterer det, og passer godt på naturen. De har derfor også selv været ude at samle affald. Fredag lavede de bål og Kirsten diskede op med snobrød og pølser. Imens bålet blev klar legede med bogstaver i det skønne vejr.


Mellemklassen har arbejdet med, hvordan det er at bo i andre lande og lavet små videobøger. Der er blevet tegnet verdenskort, lavet flotte flag, og udtænkt forslag til hvordan det mon føles, hvis man skal ud og lede efter sin mad. Der var også mulighed for at komme med en tur på genbrugspladsen, for dem der havde lyst til det.


Storeklassen har arbejdet mere bredt i grupper med på forhånd givne mål og grupper og til sidst mulighed for selv at vælge efter interesse. Der er blevet produceret små film om fattigdom og lavet flotte plancher.


Hver dag har vi sluttet fælles med fremlæggelser af dagens arbejde, så man rigtig har kunnet øve sig på at stå frem og tale foran sine skolekammerater.


Tak for en fed og lærerig uge! Rigtig god weekend til alle.


På hele personalets vegne, Pernille



8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page