top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 48

Uge 48

Det’ sørme, det’ sandt december….


Ja, så oprandt julemåneden, og sikke da en start med snevejr den 1. december. Det er til stor glæde for børnene, når der endelig kommer sne, og de var bare helt klar til at holde frikvarter i det kolde element, om end det samtidig var en vældig våd omgang i onsdags. Jeg vil gerne lige opfordre til at få tjekket taskerne med skiftetøj, om de er passende for årstiden, og send meget gerne især ekstra strømper med.


Det kan godt være, vi var ramt af sygdom i sidste uge, men denne uge har været endnu værre. Vi har flere dage manglet op mod 25 % af børnene, og i denne uge har lærerne været hårdt ramt. Det kan vist næsten kun gå fremad. Men endnu en gang kæmpe tak til jer forældre for at tage alle mulige forholdsregler i forhold til at holde Covid fra døren. Det er er ikke nogen nem tid, vi lever i, det kan vi sikkert alle blive enige om, men det er så dejligt at mærke, at indstillingen til fortsat at passe godt på hinanden prioriteres rigtig højt.


I forbindelse med Covid, er det nu muligt, at elever helt fra 1. klasse kan testes ugentligt, når kommunens podehold rykker ud. Jeg medsender derfor endnu en gang samtykke til podning, som kan underskrives og afleveres, således eleven kan testes hver uge og 0. dags samtykket, såfremt man kun ønsker ens barn testet, såfremt der sker udbrud på skolen. Begge muligheder er naturligvis et tilbud, man kan benytte sig af, men også en klar anbefaling at benytte det, da der er gode erfaringer med at få brudt smittekæderne på

skolerne, når uheldet er ude.


I onsdags holdt vi juleklippedag, og skolen er nu juleklar med det flotteste pynt. Det var en rigtig hyggelig og produktiv dag i klasserne, og der blev også tid til at nyde en portion risengrød for dem, der havde lyst. Tak til jer forældre, der var med på dagen, og selvfølgelig også en varm tak til vores trofaste hjælpere Dorthe og Helle, der altid er på pletten og giver en hånd med.


I dag, fredag, er det jo den første fredag i måneden, og derfor var det tid til elevmøde. Der blev drøftet mange gode ting, blandt andet om vi har bordtennisbats nok, om en drejebænk kunne være en god ting at have osv.


Hav en dejlig weekend.


På hele personalets vegne,


Pernille




3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page