top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 49

Kære alle

Endnu en uge er fløjet afsted. Endelig skriver kalenderen december, så vi kan synge julesange, tænde adventskransen hver morgen og julehygge lidt i klasserne. I tirsdags havde vi juleklippedag, hvor der blev klippet og klistret til den store guldmedalje. Skolen er rigtig flot nu, og vi er også super glade for de flotte lys udenfor, som både bestyrelsen og sogneforeningen har sat op.


I lille har nissen været forbi med breve, og det er spændende hver dag at høre, hvad den mon har skrevet.


Mellem ser omvendt julekalender, hvor vi bliver lidt klogere på børn i andre lande, der måske ikke lige vokser op på samme vilkår som os. Alle elever har også medbragt en lille gave med til klassen fx en slikkepind og et ønske til dagens leg.


I store er der flyttet en hel flok drillenisser ind, så det er altid spændende, om nissen kun driller eller også er lidt sød.


Til 6. klasses forældre, skal jeg desværre beklage, at Arla-fonden har aflyst den planlagte madlejr i uge 12 pga. Covid-19.


I forhold til resten af årets arrangementer, så følger der her lidt info:


Mandag den 14. december laver vi kombineret Lucia- og fakkeloptog. Vi laver det på en rute rundt i byen, hvor vi møder flest mulige på vores vej. Det bliver store-klassens piger, der laver selve Luciaoptoget, og vi andre bakker op med sang og fakler bagved. Forældre og andre interesserede er derfor velkomne til at gå med eller stille sig langs ruten, som jeg vedhæfter dette ugebrev. Og så krydser vi selvfølgelig fingre for hæderligt vejr…


I årskalenderen jeg sendte ud lige efter sommerferien, havde vi indlagt en skoledag lørdag den 19. december. Vi havde håbet på at kunne lave noget åben skole, men det byder forholdene ikke lige til i år. Jeg vil dog stadig bede jer holde formiddagen åben, for vi kommer til at lave et arrangement, hvor vi skal være sammen – hver for sig – i stil med ”Danmark synger sammen”. I får mere info, når vi kommer lidt tættere på.


Rigtig god weekend!


På hele personalets vegne, Pernille


Se Lucia ruten nederst


Lucia rute



9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

Kære alle Som nævnt i forrige nyhedsbrev, så er slutspurten sat ind mod sommerferien, og vi fylder godt op på aktivitetskontoen. I dag har vi sendt 5. klasse med Nicolai i skaterparken i Skjern, men 6

Kære alle Så er vi ved at sætte slutspurten ind frem mod sommerferien. Det er denne tid på året, hvor man går i en blanding af alle mulige sindsstemninger, der spænder fra glæde over det man har nået,

bottom of page