top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 49

Kære alle

Vi runder ugen af med blandede følelser! Vi er megaærgerlige over, at vi nu igen er blevet pålagt at lukke ned fra onsdag i næste uge, og overgå til nødundervisning. Men vi håber Mette får ret i, at nedlukningen ikke bliver forlænget yderligere, når vi kommer på den anden side af nytår….


Men vi har i hvert fald også haft en dejlig uge. Der er rigtig god stemning på hele skolen, og der er gang i masser hyggelige aktiviteter.


De mindste arbejder lidt videre med gamle dage, og vi forsøger også at lære tallene helt op til 100.


3/4. klasse har været en tur på biblioteket, og i dansk bliver grammatikken trænet med juleopgaver.


Hos de store er de ved at være færdige med fremlæggelser om naturkatastrofer, og læser spændende romaner.


Onsdag drog 7. klasse og Ann en tur til Århus, hvor de var på museet ”Køn” og et besættelsestidsmuseum. De fik en rundvisning på Uni af Anns datter Lærke, og turen gik også lige over McDonalds hjem, så alle var vist rigtig godt tilpasse.


Torsdag skulle de store have madkundskab, og planen var, at vi skulle lave lidt juleguf, og så skulle vi have holdt julefrokost næste torsdag. Det skyndte vi os at fremrykke, så vi holdt julefrokosten i denne uge i stedet, hvor vi nød vores hjemmelavede tarteletfyld og frikadeller, og så måtte vi nøjes med ”Brugsens det bedste” til dessert.


Til morgensamling har vi hørt en julefortælling, hvor julemandens drillenisser heldigvis fik redet julen. Der er blevet trænet til Lucia på mandag, og alle tre klasser har deres egen form for julekalender, der bliver hygget lidt med hver dag.


På hele personalets vegne, Pernille




8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page