top of page

Ugebrev - 5

Kære alle

Ugebrevet her står i genåbningens tegn. Vi glæder os helt vildt til at få 0.-4. klasse tilbage på mandag. Vores fokus er først og fremmest at se børnene an og mærke hvordan, det står til med trivslen, da vi fornemmer at denne nedlukning har været ret hård for nogen, om end de har været super seje. Men det bliver så godt at få børnene tilbage og kunne se dem i øjnene. Der bliver helt naturligt nogen, der lige skal lære at gå i skole igen, efter så mange uger væk fra skolehverdagen, og det skal have tid til at bundfælde sig.


Vi har holdt møde i lærergruppen, og har lavet en foreløbig plan. Retningslinjerne er først kommet i dag, men det passer meget godt med, hvad vi havde forventet. Nu kører vi uge 6 og ser hvordan tingene kommer til at køre, og om der skal rettes på planen.


Børn og forældre skal være opmærksomme på følgende:


Lilleklassen bruger fortsat hovedindgangen, og der bliver en lille omrokering af garderobepladser.


Mellemklassen bruger indgangsdøren for enden af hovedbygningen, tættest på parkeringspladsen. Der bliver også en lille omrokering af garderobepladser.


4. klasse bruger indgangen nede ved rulleskøjterummet, hvor de også må sætte deres fodtøj og overtøj.


Vi bestræber os på at have færrest mulige lærere i hver klasse, og forsøger at dække fagrækken bedst muligt, men da vi ikke umiddelbart må bruge samme lokaler, vil der være visse fag, der sættes lidt på standby. Vores erfaringer fra tidligere er, at det er meget hårdt for både børn og voksne at være i samme lokale hele dagen og med en lidt begrænset fagrække, derfor slutter dagen kl. 13.30 for alle de tilstedeværende årgange indtil videre. Vi sørger selvfølgelig for pasning, de dage SFO-børnene skulle senere i SFO.


Der bliver lavet individuelle skemaer, således klasserne kommer til at holde pauser på skift, og vi har inddelt skolen i lokaler, således lilleklassen har hele overetagen, mellem har klassen og salen, 4. klasse har klassen, bordfodbold og bordtennis til de pauser, der ikke kan holdes uden for.


Vejret er jo for nuværende ikke så godt, som vi var beriget med sidste forår. Men vi vil forsøge at komme meget ud, og derfor er det vigtigt, at børnene har godt med varmt overtøj og fodtøj med.


Alle skal ligeledes medbringe velassorteret penalhus med blyanter, farver, viskelæder, lineal, saks og lim, så man er klar til lidt forskellige opgaver. Der kan ikke lånes på skolen. Det er fortsat heller ikke muligt at bruge mikroovnene.


Skolen åbnes hver morgen kl. 8.05, hvorefter man skal vaske hænder og gå til eget område. Vi står klar til at tage imod eleverne og informere dem om de nye retningslinjer i klasserne.


Det er stadig en klar anbefaling fra myndighedernes side, at sociale arrangementer som fx fødselsdage ikke bør afholdes.


På hele personalets vegne,


Pernille

46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

En hilsen fra friskolen

Kære alle Så er det blevet tid til en sidste hilsen fra mig. Inden længe ringer klokken til påskeferie og ærligt, så er det her på ingen måde en dag jeg har set frem til - at skulle sige farvel til al

Primo december

Kære alle December har overtaget kalenderen og allerede vist sig fra sin skønneste side med sne - det er noget vi kan li’! Husk varmt tøj og tørre strømper på garderoben. Man må gerne med bringe egen

Medio november

Kære alle Tiden flyver afsted, og vi har lagt en god emneuge bag os, hvor vi arbejdede med Egypten og alt dens mystik fra tidligere tider. Det er altid dejligt med emneuger, hvor små og store har glæd

bottom of page