top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev 6

Kære alle

Så er det tid til den sidste update, inden vi går på vinterferie efter en dejlig uge. Vi har stadig en del børn fraværende pga. corona, og det er tyndet gevaldigt ud i stakken med testsedler, da rigtig mange er faldet fra, i og med de har været smittet inden for de sidste 12 uger. Jeg spurgte testerne torsdag, om de regnede med at komme efter ferien igen. Svaret var, at de umiddelbart havde ordre om at komme i uge 8, men derefter vidste de ikke, hvordan landet ligger, så det må vi jo se an. Alle børn har fået test med hjem i dag,

så man kan møde nytestet op efter ferien.


I løbet af ugen har de store elever været en tur i Dejbjerg Plantage for at høre om skovbrug. Kenneth Lembke havde kontaktet os for at høre, om det kunne være noget for os, og selvfølgelig var det det. Det er SÅ fedt, når I forældre og andre venner af skolen har os i tankerne, og vil være med til at give eleverne en oplevelse. Og ingen tvivl om, at vi blev meget klogere, det var spændende og vigtige ting at høre om, og selvfølgelig også at se Kenneth store og effektive maskine.


3/4. klasse har lært teknikker til at tegne nogle virkelig flotte pingviner, og de har også haft gang i skriverouletter, hvor terninger har bestemt de bærende elementer i den historie, de skulle skrive, altså hvem hovedpersonen er, biperson, lokation, effekter og selve handlingselementet i historien. Det er både sin sag at få kringlet bestemte oplysninger ind i en historie, men omvendt giver det også skrivestøtte til at komme i mål med opgaven.

Fredag lavede de fremlæggelser fra Natur/teknologi om Danmarks vilde dyr.

Sådan!


De mindste har knoklet med opgaver og til fagdag har de arbejdet videre på, at vi snart kan udvide vores fine ”børne-familie” ude foran til at pynte endnu mere op på skolen. Vi læser ”Alle vi børn i Bulderby” og torsdag, så vi også lidt af filmen til at understøtte historien, da der jo er tale om en noget anden barndom, end den vores små poder er i. Onsdag fejrede de også en succes, de har arbejdet på i klassen, så Kirsten havde lovet dem hotdogs. Det var lækkert!


Lidt til kalenderen:

I aktivitetsplanen, som jeg udsendte lige efter sommerferien, var gymnastikopvisningen i Ølstrup noteret til 13. marts og dermed en planlagt skoledag. Den er nu blevet meldt ud til den 6. marts. Vi på friskolen vil selvfølgelig fortsat gerne bakke op om opvisningen, og er særligt glade for at de faldne restriktioner nu tillader, at vi med god samvittighed kan deltage. Vi planlægger derfor at lægge gode kræfter i det og afholde en emneuge i uge 9 op til opvisningen, MEN hvis den ændrede dato medfører stort frafald, vil jeg gerne I sender mig en mail inden udgangen af uge 7, så vi ved hvor vi står. Vi krydser fingre for, at I stadig

har plads i kalenderen til at deltage.


Årets generalforsamling bliver onsdag den 30. marts, så husk at sætte kryds i kalenderen.

Til sidst vil vi blot ønske alle en rigtig god vinterferie.


På hele personalets vegne,


Pernille

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Skoleåret 22/23 er ved at ringe ud, hvordan gik det lige til? Men sådan har vi det vist hvert år ved denne tid. Vi er ved at runde de faglige indsatser af, og man kan mærke på børnene at de

Kære alle Som nævnt i forrige nyhedsbrev, så er slutspurten sat ind mod sommerferien, og vi fylder godt op på aktivitetskontoen. I dag har vi sendt 5. klasse med Nicolai i skaterparken i Skjern, men 6

Kære alle Så er vi ved at sætte slutspurten ind frem mod sommerferien. Det er denne tid på året, hvor man går i en blanding af alle mulige sindsstemninger, der spænder fra glæde over det man har nået,

bottom of page