top of page
  • Pernille Moesgaard

Ugebrev - 20

Opdateret: 30. maj 2021

Kære alle

Som sædvanligt har der været gang i mange spændende ting i løbet af ugen. Lilleklassen har blandt andet været i værkstedet og arbejdet videre med flotte udskårne træbogstaver. Både mellem- og storeklassen har eksperimenteret med robotter til deres store fornøjelse. Det optog dem meget.


I tirsdags havde vi, som I nok har set på Facebook, besøg af Egnsteateret OM. De lavede en sød og sjov lille forestilling på ca. en halv time, og det var et dejligt lille kulturelt afbræk, der vakte stor glæde og morskab hos især Lille- og Mellemklassen.


I denne uge har vi lavet en lille ændring i hverdagen, så vi nu alle starter med at gå tur sammen om morgen kl. 8.15. Mandag og fredag går vi bygang, og tirsdag, onsdag og torsdag går vi søgang. I forældre er meget velkomne til at gå med på turen. Derudover er vi gået tilbage til et fælles frikvarter kl. 9.10-9.25 og igen 12.15-12.45. DET nyder børnene rigtig meget, selvom det jo betyder at man nogle gange må gå på kompromis og deles lidt mere om tingene, end de ellers har været vant til længe. Et lille, men vigtigt skridt

hen mod en normal hverdag med et stærkt fællesskab, som vi alle savner rigtig meget.


Endelig skal der fra os alle lyde et kæmpestort tillykke til vores seje Jeppe, som onsdag aften fik at vide, at han er blevet udtaget til DGI’s Verdenshold. Hold nu op, hvor er vi stolte og megaglade på hans vegne!

Storeklassen nåede derfor lige at lave små hilsner til ham, inden han mødte ind torsdag morgen, og så sang vi nationalsangen for ham. Meget sødt og betænksomt af de skønne børn, og Jeppe blev meget glad.


I skal ikke lige snydes for denne lille søde bemærkning, der er blevet hørt i Lilleklassen, hvor tre drenge står og snakker sammen. Den ene spørger: ”Hvordan laver jeg børn?” Hvortil svaret lyder: ”Du kysser med en pige, så laver hun dem for dig.”


HUSK at det er på tirsdag kl. 19.00 vi afholder Generalforsamling, vi håber at se jer alle


Vi opfordrer kraftigt til, at man møder op med en Corona-test, der er max 72 timer gammel, så vi sammen bedst muligt tager vores forholdsregler.


Rigtig god pinse til jer alle.


På hele personalets vegne, Pernille

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kære alle Selvom om det våde og triste vintervejr er på sit højeste, er vi bestemt ikke gået i hi. Alle er godt i gang efter ferien, og årstiden sløjhed rammer både store og små, men vi får det hele t

Kære alle 2022 synger på sidste vers, og på onsdag holder vi juleafslutning, inden vi sender små og store hjem på en velfortjent juleferie. Onsdag starter vi uden for til sædvanlig tid, kl. 8.15, hvor

Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går…… Tiden flyver afsted, og inden længe melder den søde juletid sig. Vi har taget forskud på glæderne i dag med juleklip for alle pengene, så vi rigtigt kan

bottom of page